Kvalifikationsuddannelsen for taxichauffører
- Chaufførkort kan for nye chauffører erhverves ved at fuldføre et kvalifikationskursus for taxichauffører m.fl.
- Skoler, der udbyder kvalifikationskurser for taxi- limousine-, flexchauffører m.fl., skal være godkendt af Færdselsstyrelsen.
- Indholdet af kurser og prøver er beskrevet i bilag 3 til Taxibekendtgørelsen.
- Kurset har en varighed på to uger og afsluttes med både en teoretisk og en praktisk prøve.
Adgang til kursus og prøver
- Du skal være fyldt 21 år og have haft kørekort til kategori B i mindst 3 år på det tidspunkt, hvor du aflægger de afsluttende prøver.
- For at få adgang til kurset skal du blandt andet dokumentere, at du behersker det danske sprog. Det dokumenteres som udgangspunkt med bevis for, at du har bestået prøve i Dansk 2 eller folkeskolens prøve i dansk, 9. kl. Du kan finde oplysninger om Prøve i Dansk 2 her:
Gå til Prøve i Dansk 2 og krav til at bestå / Dansk og Prøver
Udstedelse af chaufførkortet
- For at få udstedt chaufførkortet skal du også opfylde visse helbreds- og vandelskrav.
- Du kan læse mere om vilkårene for at få udstedt chaufførkortet her:
Gå til Sådan bliver du chauffør