Selvanmelderordningen skal bidrage til, at forbrugere let kan få et overblik over, hvilke små motoriserede køretøjer der lever op til kravene i forsøgsordningerne.
Køretøjer du kan anmelde
Du kan anmelde et køretøj, hvis det lever op til de tekniske krav, der er fastsat i forsøgsordningerne for små motoriserede køretøjer. Du finder de tekniske krav til køretøjerne ovenfor.
Vær opmærksom på, at det til enhver tid er dit ansvar, at de anmeldte køretøjer lever op til forsøgsordningernes krav.
Sådan anmelder du et køretøj
Du skal udfylde nedenstående selvanmeldelseskema og sende det til Færdselsstyrelsen.
Offentliggørelse af selvanmeldte køretøjer
Færdselsstyrelsen vil løbende offentliggøre de selvanmeldte køretøjer på Færdselsstyrelsens hjemmeside.