Vejledningen vedrører blanketten ”ansøgning om førerkort”. Førerkort anvendes i den digitale takograf, herunder den intelligente takograf”. Blanketten kan udfyldes på skærmen og udskrives. Klik i første felt og udfyld feltet. Skift fra felt til felt med tabulatortasten. Hvis blanketten udskrives og udfyldes i hånden, skal ansøgningen udfyldes med BLOKBOGSTAVER.
Bestemmelserne om udstedelse af førerkort findes i bekendtgørelse nr. 1832 af 22. september 2021 om udstedelse af takografkort.
Ansøgning om førerkort indgives ved digital selvbetjening via www.borger.dk/førerkort eller indleveres ved personlig henvendelse til et af Færdselsstyrelsens takograf lokationer herunder.
Færdselsstyrelsen Aalborg Sofievej 61 9000 Aalborg |
Færdselsstyrelsen Kolding Egtved Allé 6 6000 Kolding |
Færdselsstyrelsen København Amager Strandvej 390, Bygning A, 3. sal 2770 Kastrup |
| Færdselsstyrelsen | www.fstyr.dk |
| Tlf.: +45 7221 8899 | info@fstyr.dk |
Ansøgere med sædvanlig bopæl på Færøerne, der ansøger om et dansk førerkort, kan enten indgive ansøgning ved digital selvbetjening via www.borger.dk eller ved henvendelse hos Færdselsstyrelsen takograf lokation i hovedstadsområdet.
Betingelser for udstedelse
Det er en betingelse for udstedelse af førerkort, at du har sædvanlig bopæl i Danmark eller på Færøerne og er indehaver af gyldigt kørekort til kategori B, C1, C, D1 eller D.
Førstegangsudstedelse
Hvis du ikke tidligere - hverken i Danmark eller et andet land - har fået udstedt et førerkort, er der tale om en førstegangsudstedelse.
Fornyelse
Hvis gyldighedsperioden på førerkortet er ved at udløbe eller allerede er udløbet, skal du ansøge om fornyelse af kortet.
Hvis du ønsker at få udstedt det nye førerkort, inden gyldighedsperioden på det nuværende kort udløber, skal ansøgning indgives senest 15 arbejdsdage før gyldighedsperiodens udløb.
Erstatning
Hvis førerkortet ikke virker (er uvirksomt), er bortkommet eller stjålet, kan du ansøge om et erstatningskort. I disse tilfælde underskriver du på ansøgningsblanketten under strafansvar en erklæring herom.
Samtidig skal du angive fra hvilken dato, kortet blev uvirksomt, er bortkommet eller stjålet. Ansøgning om erstatningskort skal indgives senest 7 kalenderdage efter, at kortet blev uvirksomt, er bortkommet eller stjålet.
Bortkommer førerkortet, eller bliver det stjålet, skal du hurtigst muligt give Færdselsstyrelsen besked på info@fstyr.dk. Er kortet blevet stjålet i udlandet, skal du hurtigst muligt anmelde tyveriet til politiet på det sted, hvor kortet er blevet stjålet.
Hvis det tidligere udstedte kort fremkommer efter, at du har fået udstedt erstatningskort, skal det tidligere udstedte kort straks afleveres til Færdselsstyrelsen.
Du kan også ansøge om erstatningskort, hvis kortet er påført fejlagtige oplysninger, f.eks. forkert personnummer, fejlagtigt navn eller adresse og lignende.
Udskiftning
Hvis du, efter at have fået udstedt førerkort, ændrer navn eller lignende, kan du (hvis kortet fortsat er gyldigt) vælge at ansøge om at få udstedt et nyt førerkort med de korrekte data.
Gyldighedsperiode
Førerkortet er gyldigt i maksimalt 5 år.
Ansøgning
Ved indlevering af ansøgning om udstedelse af førerkort på et af Færdselsstyrelsens takograf lokationer skal følgende medbringes:
- Pasfoto/Fotografi.
- Kopi af for- og bagside af gyldigt kørekort.
Ansøgningen, sammen med pasfoto og kopi af for- og bagside af kørekort, indleveres i en dertil indrettet postkasse på en af Færdselsstyrelsens lokationer i en lukket kuvert. Færdselsstyrelsen gør opmærksom på, at sagsbehandlingstiden forbundet med behandlingen af fysisk indleverede ansøgninger er væsentlig længere end behandlingen af ansøgninger der indgives digitalt.
Bemærk!
Hvis der ansøges om erstatningskort, fordi kortet er uvirksomt, eller fordi kortet er påført fejlagtige oplysninger, SKAL det tidligere udstedte førerkort indsendes til Færdselsstyrelsen inden styrelsen behandler ansøgningen. Alternativt, kan man aflevere sit uvirksomme førerkort i forbindelse med afhentning af det nye på en af Færdselsstyrelsens lokationer, men leveringstiden vil her være væsentligt forlænget.
Fotografi
Fotografi skal altid vedlægges ansøgningen.
Fotografiet skal opfylde følgende krav:
- være af god kvalitet, holdbart, egnet til scanning og uden huller, stempler eller andre
- være et vellignende portrætbillede i størrelse 35 x 45mm, hvor hovedet måler 30-36 mm i højden.
- være taget lige forfra og vise ansøgerens ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene (det kan dog tillades, at du bærer hovedbeklædning, såfremt du af religiøse grunde fremsætter begæring herom).
- ansigtet skal være jævnt
- begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod
- munden skal være
- briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser, og
- baggrunden skal være lys og uden skygger og andre
Kopi af kørekort
Der skal medbringes en kopi af for og bagsiden af kørekortet. Hvor udløbsdatoen og kategorierne tydeligt fremgår.
- Hvis du vedlægger fotografi af dit originale kørekort, skal du have fotografi af både for- og bagside.
- Hvis du vedlægger fotografi af din kørekorts-app skal du sikre dig, at du har hele kørekortets indhold med på fotografierne. (kortinfo)
- Hvis du vedlægger fotografi af dit midlertidige kørekort, skal du sikre dig, at du har hele kørekortets indhold med på fotografiet - her er det tilstrækkeligt med forsiden. Samt foto af gyldig legitimation (pas)
Betaling
Et takografkort koster 350 kr. og betales, inden sagsbehandlingen påbegyndes.
Beløbet kan betales enten via bankoverførsel eller med MobilePay direkte på lokationerne. Ved bankoverførsel modtager du en besked i Digital Post med nærmere information.
Levering af førerkortet
Dit nye førerkort vil blive sendt til din folkeregister adresse, medmindre du under bestillingen har valgt at afhente kortet personligt på et af vores tre takograflokationer. Når kortet er modtaget på takograflokationen, vil du blive kontaktet telefonisk og modtage en besked via Digital Post.
OBS! Du skal forvente 2 ugers ekstra leveringstid ved afhentning på lokationen.
Vælger du at få kortet tilsendt med posten til din hjemme adresse, skal du sikre, at dit fulde navn står på postkassen, og at det er identisk med navnet du har oplyst i bestillingen. I modsat fald, kan postleverandøren nægte at aflevere brevet.
Grundet de strenge, sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som produktionen af det personlige førerkort er underlagt, vil leveringstiden være mindst 1 uge (5 arbejdsdage).
Hvis du via Digital Post har modtaget en bekræftelse fra Færdselsstyrelsen med teksten ”Din ansøgning er færdigbehandlet”, men du endnu ikke har modtaget dit nye kort med posten inden for 3 uger, bedes du kontakte Færdselsstyrelsen.