Vejledning om national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

 

 

Formål

Formålet med dette dokument er at give ansøger, der ønsker at ansøge om national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, en vejledning i processen for:

• ansøgning af national individuel godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil
• nødvendig dokumentation, der skal følge med ansøgningen
• køretøjets undersøgelse og godkendelse hos en dansk synsvirksomhed
• tildeling af unikt godkendelsesnummer til køretøjet.

Denne vejledning indeholder nogle eksempler, der skal medvirke til forståelsen af de specifikke tekster. Disse eksempler er ikke udtømmende.

De enkelte §§ er i dette dokument indsat med sort skrift. Og vejledningsteksten er indsat med blå kursiv tekst.

Omfang

Forordning (EU) nr. 2018/858

Forordning (EU) nr. 2018/858 fastlægger de administrative og tekniske krav til typegodkendelse og omsætning af alle nye køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder.

Forordningen fastlægger også administrative og tekniske krav til national godkendelse af nye individuelle køretøjer.

Forordningen er direkte gældende i alle EU’s medlemsstater, som derfor er forpligtet til at efterleve forordningen.

Denne vejledning omhandler alene national godkendelse af individuelle køretøjer.

Forordning (EU) nr. 2018/858 gælder kun for nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, hvilket også gælder for bekendtgørelse om national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (efterfølgende blot kaldet bekendtgørelsen) samt for denne vejledning.

Jævnfør artikel 45 i forordningen ”kan medlemsstaterne beslutte at undtage et bestemt køretøj, uanset om det er unikt eller ej, fra forpligtelsen til at overholde en eller flere af denne forordnings krav eller fra et eller flere af de krav, der er fastsat i de retsakter, der er opført i bilag II, forudsat at disse medlemsstater har pålagt relevante alternative krav”.

Bilag II til forordningen indeholder en oplistning af FN-regulativer, EU-forordninger eller EU-direktiver, der skal efterleves fuldt ud ved EU-godkendelse af et køretøj.

Da der kan anvendes relevante alternative krav for national individuel godkendelse, kan de nationale tekniske krav, der er fastsat i den, på en hver tid gældende udgave af detailforskrifter for køretøjer på det tidspunkt, hvor der ansøges om national individuel godkendelse af et køretøj, i klasse M2, N3 og O4 som beskrevet i kapitel 1 i detailforskrifter for køretøjer, anvendes.

Godkendelsespligt for motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

I denne bekendtgørelse defineres motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil på samme måde som i forordning 2018/858/EU.

Det fremgår af bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer at bil og påhængskøretøj til bil skal være typegodkendt eller godkendt ved syn inden det tages i brug.

Køretøjer, hvor hele køretøjet er EU-typegodkendt, og hvor der før registrering ikke er foretaget godkendelsespligtige ændringer på køretøjet, er ikke omhandlet af denne bekendtgørelse, og disse køretøjer kan registreres uden yderligere godkendelse til brug på færdselslovens område.

National individuel godkendelse af nye køretøjer

Anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, der ikke er EU-typegodkendte i sin helhed, og som

• ikke tidligere har været registreret,
• ikke er ældre end 4 år regnet fra fabrikationsdatoen, eller
• ikke har kørt mere end 2.000 km.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter følgende køretøjsklasser:

• Motorkøretøjer i køretøjsklasse M, som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a, i forordning 2018/858.
• Motorkøretøjer i køretøjsklasse N, som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b, i forordning 2018/858.
• Påhængskøretøjer i køretøjsklasse O, som defineret i artikel 4, stk. 1, litra c, i forordning 2018/858.

Af § 1. i bekendtgørelsen fremgår det, at som et nyt køretøj anses motorkøretøjer og påhængskøretøjer, der endnu ikke har været registreret, eller som er højst fire år gammelt fra produktionsdatoen, og har kørt højst 2.000 km.

Et køretøj anses ikke som at have være registreret, hvis det har kørt på prøveskilte i forbindelse med godkendelsen eller præsentation af køretøjet. I nogle medlemsstater udstedes der en midlertidig registreringsattest med begrænset gyldighedsperiode i forbindelse med registrering til nævnte formål. Uanset denne registrering anses køretøjet for at være nyt, og vil være omfattet af bekendtgørelsen.

Det betyder, at køretøjet skal efterleve de krav, der gælder på det tidspunkt, hvor der ansøges om national individuel godkendelse, uanset om kravene er blevet skærpet siden køretøjet var produceret.

§ 2. Bekendtgørelsen fastsætter supplerende bestemmelser til forordning 2018/858 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2020/683 af 15. april 2020 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/858 for så vidt angår de administrative krav i forbindelse med godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer.

Af § 2 fremgår de supplerende bestemmelser, der fastsættes i bekendtgørelsen, er den nationale ansøgningsproces, og proceduren for fremstilling af køretøjet for en synsvirksomhed, og dennes kontrol af køretøjet. Bekendtgørelsen indeholder regler om Færdselsstyrelsens tilsyn med ansøgningen samt synsvirksomhedens kontrol. Sidst i bekendtgørelsen beskrives regler for gebyr, klageadgang samt straffebestemmelser.

Definitioner

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

• Efterkontrol: Omsyn af et nyt motorkøretøj eller påhængskøretøj dertil, jf. § 2, nr. 6, i lov om godkendelse og syn af køretøjer.
• Etapevist færdiggjorte komplette køretøjer: Motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, som har gennemgået en etapevis typegodkendelse, og som opfylder de relevante tekniske krav i bilag II i forordning 2018/858. Køretøjet opfylder i sidste etape de relevante tekniske krav enten i bilag II i forordning 2018/858 eller de alternative tekniske krav i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse.
• Forordning 2018/858: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF med senere ændringer.

§ 3 indeholder definitioner. Disse definitioner beskrives nærmere i § 4.

Krav

§ 4. Nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil omfattet af denne bekendtgørelse skal have en national individuel godkendelse før omsætning, registrering eller ibrugtagning på færdselslovens område.

Stk. 2. Nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil kan godkendes på én af følgende måder:

• Godkendelse af et helt køretøj opbygget i ét trin.
• Godkendelse af et etapevist færdiggjort komplet køretøj.

Godkendelse af et helt køretøj opbygget i ét trin

Køretøjer kan være opbyggede helt fra bunden af råmaterialer til det færdige køretøj. Herved forstås, at køretøjet er opbygget i ét trin, da der ikke foreligger typegodkendelser fra forudgående køretøjsfabrikanter.

Køretøjer, hvor en del af køretøjet bygges af en underleverandør, typisk platformen hhv. chassiset, og hvor opbygning til den specifikke anvendelse færdiggøres andetsteds, anses også for at være opbygget i ét trin, hvis underleverandøren ikke har ansøgt og fået meddelt en typegodkendelse for sin del af opbygningen.

Det gælder heller ikke, hvis den oprindelige leverandør har typegodkendelse af systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, men ikke typegodkendelse af det ukomplette køretøj. F.eks. hvis lastbil med ”nordisk bogieløft” som ikke kan EU-typegodkendes, men på alle andre punkter opfylder bestemmelserne.

Som et andet eksempel kan nævnes et færdigt chassis med aksler, bremser, styreapparat, mv, som skal opbygges med karosseri / indretning til buskørsel. Disse godkendelser af systemer, komponenter eller separate tekniske enheder kan dog anvendes af den færdiggørende fabrikant. Ved denne proces er det den fabrikant, der færdiggør opbygningen, der har ansvaret for hele ansøgningsprocessen af køretøjet.

Godkendelse af et etapevist færdiggjort komplet køretøj

Ved etapevist færdiggjort komplet køretøj forstås et køretøj, hvor flere fabrikanter har været involveret i opbygningen af køretøjet. Men køretøjet er ikke færdigt til sin egentlige anvendelse før opbygning i sidste etape. Hver fabrikant har ansøgt og fået meddelt en typegodkendelse af sin del af opbygningen. Sådan en typegodkendelse og typeattest vil altid være påstemplet ”ukomplet” på engelsk: ”incomplete” eller tilsvarende på det sprog, der tales i den medlemsstat, der har meddelt typegodkendelsen. Sådan en typegodkendelse må ikke anvendes til godkendelse og registrering af køretøjet.

Som eksempel kan nævnes køretøjer, hvor en fabrikant har ansøgt og fået meddelt typegodkendelse for f.eks. chassis, motor og førerhus, men hvor der stadig mangler opbygning til køretøjets egentlige anvendelse, som f.eks. fragt af gods, indretning til buskørsel eller anvendelse som campingbil.

Det anses også for at være et etapevist opbygget køretøj, hvis der foretages ændringer på et køretøj, der allerede er EU-typegodkendt i et trin. Det samme gælder for køretøjer, der er færdiggjort i etaper, hvis der foretages ændringer efter godkendelsen i sidste etape.

Som eksempler kan nævnes eftermontering/udskiftning af tilkoblingsanordning, eftermontering af lygter eller ændring af beskyttelsesværn.

Tekniske krav

§ 5. Nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil skal opfylde de tekniske krav i bilag II i forordning 2018/858, de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til forordningen, eller de alternative tekniske krav i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse.

Der skal ved benyttelse af alternative krav anvendes den gældende version af detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse.

Forpligtelser ved etapevist opbyggede køretøjer

§ 6. Til brug for ansøgning om national individuel godkendelse af nye etapevist færdiggjorte komplette køretøjer er fabrikanter i alle etaper af opbygningen af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, efter anmodning fra ansøger, forpligtede til at udlevere godkendelser og oplysninger, der dannede grundlag for godkendelse af forudgående etaper af opbygningen.

Af bekendtgørelsens § 6 fremgår det, at fabrikanter i alle etaper skal udveksle oplysninger, der danner grundlag for godkendelse af foregående etaper af opbygningen. For at proceduren for etapevis godkendelse kan fungere tilfredsstillende, er en samlet indsats af alle berørte fabrikanter nødvendig.

Ved godkendelse af et ukomplet køretøj, har den godkendende myndighed, inden meddelelse om godkendelse i forudgående etaper, påset, at de pågældende fabrikanter har truffet passende arrangementer til at udlevere og udveksle dokumenter og information, så det færdiggjorte komplette køretøj opfylder de tekniske krav i alle de relevante retsakter, der er opført i bilag II til forordning (EU) nr. 2018/858 En sådan information omfatter oplysninger om relevante godkendelser af systemer, komponenter og separate tekniske enheder samt om køretøjsdele, der indgår i det ukomplette køretøj, som endnu ikke er godkendt i sin sidste etape.

Den enkelte fabrikant i en etapevis godkendelse er ansvarlig for godkendelse af de systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som vedkommende fabrikant producerer eller tilføjer til den foregående færdiggørelsesetape. Fabrikanten af den følgende etape er ikke ansvarlig for systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er godkendt i en tidligere etape, undtagen i de tilfælde, hvor vedkommende fabrikant foretager ændringer på de pågældende dele, at den tidligere meddelte typegodkendelse bliver ugyldig.

Det anses også for at være et etapevist opbygget køretøj, hvis der foretages ændringer på et køretøj, der allerede er EU-typegodkendt i et trin. Det samme gælder for køretøjer, der er færdiggjort i etaper, hvis der foretages ændringer efter godkendelsen i sidste etape. Som eksempler kan nævnes eftermontering/udskiftning af tilkoblingsanordning, eftermontering af lygter eller ændring af beskyttelsesværn.

Ansøgning

Proces for ansøgning af national individuel godkendelse af motorkøretøj og påhængskøretøj dertil

§ 7. Ansøgning om national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil indgives til Færdselsstyrelsen via en digital selvbetjeningsløsning anvist af styrelsen.

Stk. 2. Ansøgning kan indgives af køretøjets ejer, fabrikant, fabrikantens repræsentant eller importør.

Ansøgningens indhold

For at kunne vurdere køretøjets art, anvendelse, fabrikat, m.v. skal de tekniske oplysninger om køretøjet, som f.eks. dimensioner herunder vægt, akselantal, dækdimensioner, motor og dennes ydelse, m.v., indsendes af ansøger i et ansøgningsskema med oplysninger om køretøjet.

Jævnfør § 7 stk. 1 skal denne ansøgning udfyldes og indsendes digitalt via en løsning anvist af Færdselsstyrelsen. Ansøgningsskemaets enkelte punkter er forsynet med hjælpende forklaring.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 7 stk. 2, at en ansøgning kan indgives af køretøjets ejer, fabrikanten, fabrikantens repræsentant eller importøren.

Det betyder, at i princippet kan alle ansøge om en national individuel godkendelse af et køretøj. Det er ansøger, der kender alle de relevante oplysninger, og det er derfor ansøger, der er ansvarlig for, at der er afgivet korrekte oplysninger i ansøgningsskemaet.

§ 8. Ansøger skal udfylde alle relevante felter i ansøgningen, herunder fabrikantattesten, og vedlægge al relevant dokumentation, herunder tekniske oplysninger om køretøjet og liste over retsakter eller alternative nationale tekniske krav, som køretøjet opfylder.

Som beskrevet i § 8 skal alle relevante felter i ansøgningsskemaet udfyldes. Det betyder, at hvis der ansøges om national individuel godkendelse af en personbil, skal oplysninger, der relaterer sig til lastbiler ikke udfyldes. Det kan f.eks. være oplysning om, hvor mange løftbare aksler, køretøjet har. IT-systemet sikrer, at kun relevante felter for den respektive køretøjsklasse vil være synlig.

Ved etapevis opbygning skal ansøgeren kun udfylde de punkter, der vedrører de systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er tilføjet eller ændret i den aktuelle etape. Det fremgår af ovenstående kapitel om forpligtelser ved etapevist opbyggede køretøjer, at de enkelte etaper skal udveksle oplysninger. I praksis betyder det, at sammen med dokumentationen fra forrige etaper vil hele ansøgningen samt fabrikantattesten være komplet.

Det anbefales, at fabrikanten i sidste etape sikrer sig, dokumentationen fra forrige etaper foreligger, før man påbegynder den sidste opbygning af køretøjet.

Det kan ligeledes anbefales, at en fabrikant i sidste etape efterspørger krævet dokumentation hos underleverandør for systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som skal monteres på køretøjet i sidste etape.

I praksis skal fabrikanten i sidste etape kun udfylde ansøgningsskemaet med de oplysninger, der relaterer sig til de tilføjelser eller eventuelle ændringer, der er foretaget på køretøjet i sidste etape.

Det. er ikke givet, at fabrikanter i forudgående etaper har afgivet oplysning om for eksempel køretøjets højde eller længde, hvis det er fabrikanten i sidste etape, der fremstiller et lad til køretøjet. Ligeledes har fabrikanter i forudgående etaper ikke oplyst om, hvor mange passagerer en bus er indrettet til, hvis køretøjet først monteres med stole i sidste etape.

Hvis basiskøretøjet for en bus har været en lukket kassevogn, er der formentlig heller ikke taget stilling til styrke af køretøjets overbygning hvis bussen vælter, og det vil i så fald være fabrikanten i sidste etape, hvor stolene monteres, der skal dokumentere styrken i overbygningen hvis bussen vælter.

Som et andet eksempel kan nævnes en situation, hvor fabrikanten i sidste etape afmonterer den allerede godkendte sideafskærmning mod underkøring for at erstatte denne helt eller delvist med skabe til opbevaring af forskelligt arbejdsudstyr. I sådanne tilfælde vil den oprindelige godkendelse for sideafskærmningen miste sin gyldighed, og det vil være fabrikanten i sidste etape der vil være ansvarlig for dokumentationen.

Der kan også nævnes en situation hvor fabrikanten i sidste etape eftermonterer lygter på et køretøj, der allerede har en EU-godkendelse af lygtemonteringen i en tidligere etape, vil denne godkendelse miste sin gyldighed, og det vil være fabrikanten i sidste etape, der vil være ansvarlig for hele lygtemonteringen.

Alle tre eksempler på ændringer vil også anses som opbygning i sidste etape, selvom køretøjet allerede var EU-typegodkendt som et færdigt køretøj.

Fabrikantattest

Ansøger skal også udfylde en fabrikantattest over de retsakter eller de nationale tekniske krav, som køretøjet opfylder. De nationale tekniske krav vil typisk være de relevante tekniske krav, der fremgår af Detailforskrifter for køretøjer. (se dog afsnittet Godkendelse af et etapevist færdiggjort komplet køretøj)

Fabrikantattesten findes sammen med ansøgningsskemaet i et IT-system stillet til rådighed af Færdselsstyrelsen.

Det fremgår også af § 8, at ansøger skal vedlægge al relevant dokumentation.

For at kunne påvise, at styrken af relevante systemer, komponenter eller separate tekniske enheder er opfyldt, kan ansøger foretage, eller få foretaget en styrkeberegning som alternativ til den krævede destruktive prøvning ved typegodkendelse af systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed. Det kan også være en beregning, der dokumenterer, at bremsepræstationen for køretøjet er opfyldt.

Der vil være forskellige krav til dokumentationsniveauet for de forskellige systemer, komponenter eller separate tekniske enheder på køretøjet. Jo højere indflydelse systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed har på trafik- og miljøsikkerhed jo højere dokumentationsniveau kræves der.

Ligeledes kræves der højere dokumentationsniveau, hvis der skal lægges mere eller mindre komplekse beregninger til grund for dokumentation for opfyldelse. F.eks. vil der være høje krav til dokumentation for, at emissionskravene er opfyldt, eller at styrken i forskellige værn ved kollision med andre trafikanter er opfyldt. Ligeledes vil der være høje krav til dokumentation for, at det ved en beregning påvises, at et køretøjs bremsepræstation er opfyldt.

Modsat vil den korrekte montering lygter eller korrekt montering af hjulafskærmning kunne verificeres af synsvirksomheden under fremstillingen.

I de tilfælde, hvor der er krævet dokumentation for opfyldelse, skal denne dokumentation vedlægges fabrikantattesten.

I tilfælde hvor det er tilstrækkeligt, at ansøger kan erklære, at en retsakt er opfyldt, er det ikke krævet, at ansøger vedlægger anden dokumentation end en erklæring. Færdselsstyrelsen kan dog bede ansøger om baggrunden for denne erklæring, og det kan derfor anbefales, at vedlægge det materiale, som ansøger har benyttet for at kunne erklære, at retsakten er opfyldt.

I nogle tilfælde er det, som tidligere nævnt, synsvirksomheden, der kontrollerer, om retsakten er opfyldt.

Det vil fremgå af fabrikantattesten, hvilken dokumentation der som minimum skal fremlægges. Det er dog altid tilladt at fremlægge dokumentation, der viser at et system, komponent eller separat teknisk enhed er godkendt på et højere niveau, for eksempel hvis det er typegodkendt i forrige etape. I dette tilfælde vil denne dokumentation være tilstrækkelig og synsvirksomheden skal derfor i det omfang det er muligt kontrollere, at systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed bærer den nødvendige mærkning.

Dokumentationsniveauet er oplyst ved hjælp af bogstavskoder. Disse bogstavskoder kan ses under dette afsnit.

Uanset dokumentationsniveauet som ligger til grund, skal synsvirksomheden altid anvende sine faglige kompetencer hvis der er forhold, der vækker opsigt, og som formodes at være anderledes, end det som synsvirksomheden har erfaring med.

I sådanne situationer kan synsvirksomheden, jævnfør § 12, kræve yderligere belysning af de forhold, der har vækket opsigt.

Bogstavskoder for dokumentationsniveau

• X: Fuldstændig anvendelse af retsakten. Fuldstændig overholdelse FN-regulativer, EU-forordninger eller EU-direktiver. En typegodkendelse er udstedt og godkendelsesnummeret kan i nogle tilfælde identificeres på køretøjet eller systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed. Dokumentation i form af vedhæftning af billede(r), der utvivlsomt viser typegodkendelses-mærke kan anses som tilstrækkelig dokumentation.
• A: De tekniske krav i retsakten skal være opfyldt. Typegodkendelsesattest er ikke påkrævet. Prøvning og kontrol udføres af akkrediterede tekniske tjenester. For hvert køretøj udarbejdes prøvningsrapport med konklusion, beskrivelse af køretøjet, billeder samt beskrivelse af ændringer.
• B: Som A, men fabrikanten kan udføre målinger/beregninger/prøvninger efter Færdselsstyrelsens accept. Tilladelsen vedhæftes ansøgningen.
• D: Rapport fra teknisk tjeneste, prøvningsinstans eller konsulent med branchenære kompetencer, baseret på inspektion, målinger, prøvninger og beregninger. Hvis baseret på tilsvarende godkendt køretøj, skal lighed og reference angives.
• E: Som B, men en fabrikantens erklæring om overensstemmelse er tilstrækkelig, hvor muligt efter Vejledning om syn af køretøjer. Prøvningsrapport kræves ikke. Synsvirksomheden eller Færdselsstyrelsen kan kræve yderligere oplysninger.
• F: Opfyldelse kontrolleres af synsvirksomheden under inspektion. Hvis ikke visuelt verificerbar, kræves yderligere oplysninger medmindre mærkning/dokumentation foreligger som under X/A/B/D/E.
• G: Ved etapevis godkendelse kan opfyldelse for basiskøretøjets klasse anvendes, hvis EU-typegodkendt og uændret. Eksempel: campingbil opbygget på N1/N2/N3, hvor visse M1-krav ikke nødvendigvis er opfyldt, men uændrede, typegodkendte systemer kan anvendes. Sæder, der udskiftes til drejesæder, er ikke omfattet og kan ikke anvende G.
• H: Lig med basiskøretøj. Henvisning til systemer/komponenter/separate tekniske enheder, som er typegodkendte i tidligere etaper og ikke er ændret.
• n/a: Ikke relevant for det specifikke køretøj. Hvis et frivilligt monteret system findes, skal gældende krav for systemet opfyldes.

Indsendelse af ansøgning

Den udfyldte ansøgning, fabrikantattesten samt yderligere relevant dokumentation indsendes til Færdselsstyrelsen. Ansøgningen udfyldes med data fra køretøjets typeattest (CoC).

Proces efter indsendelse af ansøgning

Når ansøgningen er indsendt til Færdselsstyrelsen, vil ansøger modtage en kvittering for modtagelse på den oplyste e-mailadresse. Denne kvittering vil indeholde et unikt nummer som skal oplyses til den synsvirksomhed, der skal foretage kontrollen, når køretøjet fremstilles.

Fremstilling og godkendelse hos en synsvirksomhed

§ 9. Nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil skal fremstilles til godkendelse hos en synsvirksomhed. Ansøgerens interesse varetages af den, der fremstiller køretøjet.

Det fremgår af § 9, at det er en synsvirksomhed, der godkender køretøjet. Den, der fremstiller køretøjet, varetager ansøgers interesser og er synsvirksomhedens kontakt. Kan fremstiller ikke besvare spørgsmål, kan synsvirksomheden vurdere behov for kontakt til relevant person. Hvis spørgsmål kan afklares under fremstillingen, er efterkontrol ikke relevant for de aspekter.

Det vil også være den, der fremstiller køretøjet, der viderebringer informationer fra synsvirksomheden til ejer/fabrikant.

Synsvirksomhedens og synsmedarbejderes kompetencer

§ 10. Synsvirksomheder kan kun foretage national individuel godkendelse, hvis de har tilladelse til at foretage registreringssyn. De kan kun foretage godkendelse i den kategori, tilladelsen omfatter. Synsmedarbejdere kan kun foretage godkendelse i den kategori, de er uddannet i.

Der kræves ikke yderligere tilladelse/uddannelse. De tekniske krav er uændrede, da detailforskrifter alternativt kan anvendes. Hvor ansøger har dokumenteret typegodkendte systemer m.v., er dette dokumenteret i vedhæftede dokumenter.

Synsmedarbejderen skal sikre, at typegodkendelsen omhandler det relevante system/komponent/enhed. En EU/FN-typegodkendelse vil på en af de første sider indeholde en konklusion på den gennemførte kontrol med eventuelle forbehold; det er ikke nødvendigt at læse hele rapporten. Prøvningsrapporter fra prøvningsinstanser skal ligeledes indeholde konklusion.

Oplysning om unikt nummer

Før undersøgelsen påbegyndes, vil synsvirksomheden anmode om det unikke nummer fra kvitteringsmailen for at få adgang til ansøgningen, fabrikantattesten samt øvrige dokumenter.

Køretøjets undersøgelse

§ 11. Umiddelbart inden kontrol skal synsmedarbejderen via en app anvist af Færdselsstyrelsen tage og godkende et billede af køretøjet som dokumentation for fysisk tilstedeværelse på synsstedet (omgivelser skal fremgå; prøveskilte skal være synlige). Straks efter kontrol indberettes identitet, resultat og oplysninger i rapporten til Færdselsstyrelsen.

§ 12. Efter anmodning fra synsvirksomheden har ansøger pligt til at give alle oplysninger og al dokumentation, som er nødvendig for vurderingen af kravopfyldelse, også ud over det allerede uploadede.

§ 13. Resultater af fremstilling: 1) godkendt, 2) afvist, 3) betinget godkendt, 4) godkendes ved efterkontrol.

§ 14. Stemmer ansøgningens oplysninger med køretøjet, og er krav opfyldt, godkendes køretøjet.

Synsvirksomheden kontrollerer i henhold til ansøgningsskemaet hentet via det unikke nummer (ikke nødvendigvis papirkopi). Kun systemer/komponenter/enheder tilføjet i sidste etape inspiceres; tidligere godkendte dele inspiceres ikke igen, medmindre forhold vækker opsigt. Hvis ikke etapevis, inspiceres hele køretøjet.

§ 15. Afvisning (jf. §§ 16–17) hvis: 1) køretøjet afviger fra ansøgningen, 2) tekniske krav ikke opfyldt, 3) ansøgning indgivet af uvedkommende, 4) ansøgningen/dokumentation er mangelfuld. Afvist køretøj kan kun fremstilles igen hos samme synsvirksomhed (dispensation muligt i særlige tilfælde).

§ 16. Mindre fejl og mangler kan medføre betinget godkendelse (som i synsguiden for periodisk syn).

§ 17. Væsentlige fejl og mangler medfører efterkontrol inden for 60 dage hos samme synsvirksomhed (dispensation muligt).

§ 18. Ved første fremstilling indberetter synsvirksomheden til Køretøjsregistret; godkendelsen udløber, hvis ikke indregistreret inden 60 dage. Ved efterkontrol indberettes tilsvarende.

Udstedelse af undersøgelsesrapport

§ 19. Synsvirksomheden udsteder efter endt kontrol en rapport til fremstiller med resultatet og årsag til resultatet.

• Godkendt – ingen fejl/mangler.
• Betinget godkendt – mindre fejl/mangler; disse anføres.
• Kan godkendes ved efterkontrol – tekniske fejl/mangler; disse anføres.
• Afvist – afvigelser fra ansøgning/mangelfuld ansøgning; væsentligste årsager anføres (ikke udtømmende). Dato og stelnummer skal fremgå.

§ 20. Godkendes et køretøj uberettiget, eller indberettes ikke korrekt, kan Færdselsstyrelsen inddrage godkendelsen og anmode Motorstyrelsen om inddragelse af nummerplader og afmelding.

Supplerende dokumentation

§ 21. Ved godkendelse til speciel anvendelse/indretning udsteder synsvirksomheden efter anmodning supplerende dokumentation og indberetter hvilken dokumentation til Motorstyrelsen.

§ 22. Følgende supplerende dokumentation indberettes digitalt til Færdselsstyrelsen:

• Attest for blokvogn (inkl. trækkraft)
• Godkendelsescertifikat for dyretransport
• ADR-godkendelsesattest for transport af farligt gods
• National godkendelsesattest for transport af farligt gods
• Attest for køretøjer i flere udførelser
• Koblingsattest
• Koblingsspecifikation

Ansøger skal allerede i ansøgningen tage stilling til behov for supplerende dokumenter. Eksemplerne og formål med de enkelte attester fremgår af vejledningen.

Godkendelsesattest

§ 23. Færdselsstyrelsen udsteder godkendelsesattest på baggrund af synsvirksomhedens godkendelse. Ved ejerskifte skal attesten ledsage køretøjet.

Synsvirksomheden indberetter i DMR, inkl. nationalt individuelt godkendelsesnummer i feltet ”EF-type-godkendelsesnummer”. Ejer skal være i besiddelse af attesten.

Tilsyn

§ 24. Færdselsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af §§ 10, 11, 14–17, 19, 21 og 22.

Ved fysisk tilsyn kan køretøjet tilbageholdes for kontrol; fremstiller og køretøj skal forblive på synsstedet og medvirke. Inspektøren kan anvende udstyr og tilser bl.a. kompetencer, billeddokumentation, korrekt vurdering og udstedelse af supplerende dokumentation.

§ 25. Stikprøvevis administrativt tilsyn med § 7, stk. 2, §§ 8, 10, 14–17, 19, 21 og 22 påbegyndes senest 14 dage efter godkendelsen.

Administrativt tilsyn omfatter kontrol af, at ansøger er rette part, og at ansøgningen er komplet. Ansøger har ansvar for korrekte oplysninger.

§ 26. Ansøger og synsvirksomheden skal på anmodning give alle nødvendige oplysninger og dokumentation.

§ 27. Færdselsstyrelsen kan ændre resultatet af synsvirksomhedens kontrol, hvis vurderingen er fejlagtig (for lempelig eller for restriktiv).

§ 28. Resultatet af tilsyn meddeles straks efter tilsynet.

Kommunikation

§ 29. Skriftlig kommunikation til og fra Færdselsstyrelsen sker digitalt.

§ 30. Ansøgning skal være på dansk, og prøvningsrapporter, typeattester og øvrig dokumentation skal være på dansk, engelsk, norsk, svensk eller tysk.

Gebyr

§ 31. Ved fremstilling betales et gebyr til Færdselsstyrelsen (opkræves typisk via synsvirksomheden) i henhold til bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område. For hvert syn/omsyn/toldsyn betaler synsvirksomheder et fast gebyr.

Klageadgang

§ 32. Afgørelser truffet af synsvirksomhed kan indbringes for Færdselsstyrelsen. Klagefristen er 4 uger fra meddelelse.

§ 33. Afgørelser truffet af Færdselsstyrelsen kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed. Færdselsstyrelsen kan dog genoptage/omgøre egne afgørelser; afgørelser kan indbringes for domstolene og Folketingets Ombudsmand.

Straffebestemmelser

§ 34. Med bøde straffes den, som overtræder § 4, stk. 1, § 6, § 9, 1. pkt., eller § 10. Det er ikke tilladt at anvende et køretøj uden godkendelse; pligt for fabrikanter til at udlevere oplysninger ved etapevis godkendelse; krav om fysisk fremstilling; krav om kompetence/tilladelse hos synsvirksomhed og personale.

§ 35. Med bøde straffes den, som i forbindelse med national individuel godkendelse overtræder artikel 13, stk. 3, og artikel 15, stk. 1, 1. pkt., i forordning 2018/858. Ændres ukomplet køretøj så klasse skifter, er fabrikant ansvarlig for opfyldelse af krav i ny klasse. Fabrikantens repræsentant skal udføre opgaver fastsat i fuldmagten; fuldmagt skal medfølge.

§ 36. Medmindre strengere straf er forskyldt, straffes med bøde den, som afgiver urigtige oplysninger, forfalsker prøvningsresultater/dokumentation, tilbageholder data/tekniske specifikationer med betydning for tilbagekaldelse/inddragelse, eller forfalsker dokumenter/godkendelsesattest.

§ 37. Selskaber m.v. kan pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel 5.