Dansk kørekort i udlandet

Hvis du skal bruge dit danske kørekort uden for et EU- eller EØS-land, skal du have udstedt et internationalt kørekort.

Et internationalt kørekort erstatter ikke det almindelige kørekort, men betragtes som en anerkendt oversættelse af dit danske kørekort, som du skal bruge hvis du ønsker at køre uden for EU og EØS. Derfor skal du også medbringe dit almindelige kørekort under kørslen. Du kan kun få udstedt et internationalt kørekort, hvis du har et gyldigt dansk kørekort.

 

Hvornår skal jeg have et internationalt kørekort?

Du kan køre på dit danske kørekort i alle EU-lande, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) uden et internationalt kørekort.

Hvis du opholder dig i et land uden for EU eller EØS, skal du muligvis have et internationalt kørekort. Det er det konkrete land, som du ønsker at køre i, som kan vejlede dig i, om du kan køre på dit danske kørekort, eller du skal have et internationalt kørekort.

Du skal selv kontakte ambassaden for det land, du ønsker at rejse til, for information om kravet til internationalt kørekort.

Hvordan får jeg et internationalt kørekort?

Du ansøger om udstedelse af et internationalt kørekort hos en valgfri Borgerservice i et af landets kommuner. Du skal medbringe et foto og dit gyldige danske kørekort.

Foto og dokumentationskrav

Bekræftelse af dansk kørekort

Hvis du opholder dig i udlandet og har brug for at få bekræftet et mistet dansk kørekort, skal du sende en besked til Færdselsstyrelsen via digitalpost eller med brevpost.

Du skal oplyse følgende:

  • Navn (fulde navn)
  • CPR-nr.
  • Udenlandsk adresse
  • Telefonnummer
  • Oplysninger om, hvordan dit danske kørekort er mistet