I logger på her, ved hjælp af MitID eller MitID Erhverv.
Gå til eSyn
Hvis du har problemer med at logge ind med MitID Erhverv skal du have fat i din lokale administrator og have tildelt rettigheder til at bruge systemet
Du henter ansøgningen i Esyn ved hjælp af det unikke ansøgningsid, som ansøgeren medbringer.
Kontrollen startes på samme måde, som ved alle andre syn, altså at der tages et billede i Synsappen.
Det er synsvirksomhedens opgave at kontrollere, at køretøjet svarer til det i ansøgningen anførte og at det lever op til gældende regler.
Ansøgningsdokumenterne
Ansøgningsdokumenterne skal være korrekte og må ikke være mangelfulde. Hvis køretøjet afviger fra de oplysninger, som ansøger har afgivet eller hvis ansøgningen er mangelfuld, skal synsvirksomheden afvise køretøjet. Læs mere om afgørelsestyperne afvisning og efterkontrol i vejledningen til NIV-bekendtgørelsen, som der er linket til længere nede.
Etapevis opbygning
Ved etapevis opbygning er det kun de systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der ikke allerede er godkendt, der skal godkendes. De systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, hvor der henvises til tidligere etaper, skal ikke godkendes igen, da disse allerede er godkendt i en tidligere etape.
Komponenter som er EU-typegodkendte, skal således ikke gennemgå en godkendelsesproces, hvilket også betyder, at der f.eks. ikke skal foretages en bremsetest af EU-typegodkendte bremsesystemer.
Det er derfor kun ved de bremsesystemer, der skal dokumenteres og godkendes efter nationale regler, at der forlanges en yderligere bremsetest ved NIV-kontrollen.
Det skal samtidig altid verificeres at systemer, komponenter eller separate tekniske enheder er typegodkendte ved mærkning, og at disse er monteret og anvendt efter hensigten.
Sund fornuft
Enhver NIV-kontrol skal udføres i overensstemmelse med de gældende regler og ved anvendelse af synsmedarbejderens sunde fornuft og faglige kompetencer. Det betyder at, forhold, der vækker opsigt eller afviger fra det som synsvirksomheden har erfaring med, skal vurderes; også selvom systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed allerede er godkendt i en tidligere etape.
I sådanne situationer skal synsvirksomheden belyse disse forhold yderligere. Ansøgeren/fremstiller har i den forbindelse pligt til at stille de oplysninger til rådighed, som Synsvirksomheden forlanger.
Prøvekørsel
Synsvirksomhederne skal som udgangspunkt foretage en prøvekørsel for at bedømme køretøjets sikkerhedsmæssige egenskaber under kørsel, herunder at styretøj og driftsbremsen umiddelbart er funktionelt ved den faktiske vægt, og at køretøjet generelt er stabilt.
Prøvningsomfang
Godkendelseskriteriet, som i forbindelse med national individuel godkendelse kaldes prøvningsomfang, gengives med bogstavskoder, som refererer til, om systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed skal være typegodkendt eller kan godkendes ved en inspektion med eller uden yderligere dokumentation.
Link til vejledning
Læs mere om dette og andre praktiske forhold i Vejledning om national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil.
Vejledningen kan findes her:
Gå til vejledning om national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil
Spørgsmål
For at sikre en smidig overgang til den digitale ansøgning har du ekstraordinært mulighed for at kontakte os på nedenstående muligheder i perioden 29.10.25 – 31.1.2026.
Telefonen er åben
- Mandag – torsdag kl. 9.00 – 14.30
- Fredag kl. 9.00 – 14.00
Vi gør opmærksom på, at dette telefonnummer og mail alene besvarer henvendelser ift. NIV. Andre spørgsmål skal gå via de sædvanlige kanaler.
Der henstilles til at telefonen primært benyttes til henvendelser, der kræver omgående handling f.eks. hjælp til systemet, systemnedbrud, fejlmeldinger eller lignende. Forslag til forbedringer, uhensigtsmæssigheder som ikke forhindrer at ansøgningen kan færdiggøres og lignende bedes indsendt på mailen.
Vi vil ligeledes opdatere NIV-siden løbende: https://www.fstyr.dk/erhverv/syn-og-kontrol/niv løbende