Statslige redningstjenester, frivillige organisationer og ordninger, som ikke fremgår af bilag 1, kan ansøge om Færdselsstyrelsens godkendelse til at blive omfattet af forsøgsordningen.
Overholdelse af færdselslovens regler under kørsel med grønne opmærksomhedslygter
Anvendelse af de grønne opmærksomhedslygter giver ikke særlige rettigheder i forhold til overholdelse af færdselslovens regler. Det er hensigten, at lygterne skal sikre øvrige trafikanters opmærksomhed, så der tages hensyn til køretøjerne, der anvender de grønne opmærksomhedslygter.
Øvrige trafikanter har ingen forpligtelser i forhold til køretøjer med grønne lygter, og øvrige trafikanter skal også overholde færdselslovens regler, når der tages hensyn til køretøjer med grønne lygter.