Restkøretøjer

Læs om dispensationspraksis i forbindelse med skærpede EU-regler (restkøretøjer), ínformation om og betingelser for dispensation i forbindelse med skærpede EU-regler.

Et restkøretøj er ethvert nyt køretøj produceret i overensstemmelse med en typegodkendelse, som ikke kan gøres tilgængelig på markedet, registreres eller tages i brug som følge af, at typegodkendelsen er blevet ugyldig på grund af ikrafttræden af nye tekniske krav, som køretøjet ikke opfylder.

Der kan udstedes restkøretøjstilladelse til restkøretøjer, der er produceret i overensstemmelse med en gyldig typegodkendelse, og som på tidspunktet for ikrafttræden af nye skærpede regler, befinder sig i EU.

I følge EU Forordning 2018/858, EU Forordning 167/2013 og EU Forordning 168/2013, kan medlemsstaterne give tilladelse til registrering af restkøretøjer ved opfyldelse af nærmere angivne betingelser.

Betingelserne for at opnå tilladelse til markedsføring, ibrugtagning og registrering af restkøretøjer fremgår af vejledningerne nedenfor.

Tilladelsen til et køretøj er national og kan ikke umiddelbart anvendes i andre EU-lande.

Færdselsstyrelsen har besluttet, at det ikke er nødvendigt eller relevant at offentliggøre lister over restkøretøjer. Listerne vil derfor ikke blive offentliggjort fremover.

 

Ansøgninger og vejledninger