Tag teoriprøven digitalt

Køreelever kan tage teoriprøven digitalt 15 steder i landet.

  • Fyn: Odense
  • Sjælland og øerne: Amager, Hillerød, Roskilde, Slagelse og Nykøbing Falster
  • Jylland: Aabenraa, Esbjerg, Kolding, Horsens, Århus, Holstebro, Viborg, Aalborg og Frederikshavn

Hvorfor vælge den digitale teoriprøve? 

Den digitale løsning giver en forbedret oplevelse for den enkelte elev i prøvesituationen. Eleven kan individuelt læse og lytte til hvert enkelt spørgsmål ad flere omgange og kan vende tilbage for at besvare et spørgsmål. 

Samtidig er indhold og billeder opdateret, så eleverne får et mere tidssvarende prøvegrundlag til gavn for trafiksikkerheden.  

Sådan foregår digitale teoriprøver 

Booking af digitale teoriprøver

Den enkelte elev vælger selv, om de vil deltage i en digital eller analog teoriprøve.

Tilmeldingen foregår som den analoge prøve via kørelæreren eller borgerservice på koreprovebooking.dk. 

Færdselsstyrelsen har lavet en guide til, hvordan kørelærere og borgerservicecentre booker en digital teoriprøve herunder. 

Sådan booker du en digital teoriprøve

Skal du booke en digital teoriprøve til en køreelev, foregår det næsten, som når du booker en almindelig teoriprøve i Køreprøvebooking. Et enkelt sted skal du dog være særligt opmærksom.

1. Find den konkrete elev du skal booke en teoriprøve til på koreprovebooking.dk og tryk på kalenderikonet.

2. Systemet åbner herefter et nyt vindue, hvor du skal tilpasse din søgning, som du plejer.

3. Skal du booke en digital teoriprøve, er det her vigtigt, at du husker at sætte flueben ved ”Vis kun digitale teoriprøver”.

 4. Herefter trykker du på ”søg”, vælger den tid, du gerne vil have og bestiller prøven, som du plejer. Er bestillingen gennemført vises en notifikation med oplysninger om prøven. Eleven har nu fået en tid til en digital teoriprøve.

Find svar på dine spørgsmål

Den digitale teoriprøve er et tilbud om en mere fleksibel og effektiv prøveafvikling.

Eleven får en bedre brugerrejse ved selv at kunne navigere og bladre mellem spørgsmål og kunne læse og lytte til spørgsmålet flere gange. Prøven får et kvalitetsløft med mere tidssvarende indhold og billeder.

Vi øger sikkerheden med MitID login og automatisk validering af prøvens resultat.

Digitalisering af teoriprøven giver samtidig mulighed for en mere fleksibel og effektiv opdatering af indholdet, og en bedre udnyttelse af vores ressourcer.

I 2024 bliver 15 af Færdselsstyrelsens teoriprøvesteder ændret til digitale teoriprøvesteder.

Det første digitale teoriprøvested bliver Kolding efterfulgt af Esbjerg. I bølge 2 kommer Amager Strand, Roskilde og Hillerød. 3. bølge er Slagelse, Nykøbing-Falster samt Odense og sidste bølge i 2024 er Århus, Horsens, Viborg, Holstebro, Aalborg, Frederikshavn og Aabenraa.

De digitale teoriprøvesteder er valgt ud fra fire kriterier om volumen, afstand, skalerbarhed og faciliteter.

I 2025 forventer vi yderligere digitalisering af teoriprøvesteder. Lokationerne vælger vi på baggrund af data og erfaringer fra opstarten i 2024.

Der er ikke planer om at lukke lokationer i forbindelse med opstarten af digitale teoriprøver.

Vi starter op  kontrolleret med 15 prøvesteder i 2024.

I 2025 forventer vi yderligere digitalisering af teoriprøvesteder. De lokationer vælger vi på baggrund af data og erfaringer fra opstarten i 2024.

Det har Færdselsstyrelsen ikke truffet beslutning om endnu. Styrelsen ser på data og erfaringer med den første opstart og træffer beslutning på den baggrund.

Som ved den analoge prøve kan kørelærer eller borgerservice booke en teoriprøve på koreprovebooking.dk

Du finder en guide til booking af digitale teoriprøver i vejledningen til kørelærer på driftsstatus.koreprovebooking.dk/

Som udgangspunkt skal eleven medbringe sin P23 (ansøgning), sit pas, kørekort eller legitimationskort, og sin lektionsplan. Derudover skal eleven kunne bruge og logge ind på sin MitID app via eget internet.

Færdselsstyrelsen opfordrer dog eleven til altid at afklare med sin kørelærer, hvad eleven skal medbringe til prøven, da særlige forhold kan gøre sig gældende.

Der er frit valg af prøvested, så elever, der ønsker en digital teoriprøve kan vælge det.

 

Færdselsstyrelsen reserverer ikke prøver. Booking af digitale teoriprøver sker i koreprovebooking.dk ligesom med de  analoge prøver efter først til mølle for at sikre en så effektiv afvikling af digitale teoriprøver som muligt.

Den digitale teoriprøve kan tages i kategori A, AM, B, C, D, E, LK samt kombi prøver. 

TM afvikles fortsat analogt.

 

Den digitale teoriprøve kan tages på dansk og engelsk i alle kategorier, som styrelsen tilbyder som digital prøve.

Teoriprøver på andre sprog tilbyder Færdselsstyrelsen fortsat som analoge teoriprøver med tolk. Teoriprøver med tolk vil fremover kunne afvikles på de prøvesteder, hvor der ikke er digitale teoriprøver.

Kørelærere og borgerservice kan fortsat bestille teoriprøver med tolk via Planlægningsenheden i Færdselsstyrelsen.

For prøvestedet Amager Strand, som bliver et digitalt teoriprøvested, fastholder styrelsen - indtil videre - et antal analoge teoriprøver.

Færdselsstyrelsen har igangsat et arbejde med udmøntning og konkretisering af ministerens aftale om initiativpakke på kørekortområdet. Særligt aftalens punkt 8 vil få indflydelse på brugen af sprog og tolke i fremtiden.

Læs mere om initiativpakken

Færdselsstyrelsen har ikke en udarbejdet en begrebsliste til kørelærernes undervisning, da styrelsen vurderer, at det er en del af kørelærernes faglighed og uddannelse.

I undervisningen skal kørelærerne tage udgangspunkt i hele undervisningsplanen.

Eleverne

  • starter op i hold. Hver elev får sin egen plads i en afskærmet bås med 24” touchskærm og et headset.
  • logger ind med MitID og skal lægge sin mobil og personlige ejendele væk efter log-in. Det er muligt at logge ind med kode, hvis du er fritaget for MitID.
  • gennemgår en guide og to øvelsesspørgsmål på skærmen inden teoriprøven starter.
  • besvarer spørgsmålene ved at vælge det eller de korrekte svar. Besvarer eleven ikke et spørgsmål tæller det som en fejl.
  • kan forlade teorilokalet, når prøven er færdig og vente i venterummet på sin P23 og personlige ejendele. 

Eleven får besked om prøven er bestået eller ikke bestået med det samme på skærmen. Resultatet sendes også til eleven med Digital Post samme med bedømmelsesskemaet.

Er eleven fritaget fra Digital Post, sendes brevet med fysisk post.

Eleven kan se sit resultat i koreprovebooking.dk under sin sag.

Hvis eleven ikke modtager sit prøveresultat og bedømmelsesskema i Digital Post kort efter prøven, kan det skyldes, at eleven ikke har givet samtykke til at modtage Digital Post fra offentlige myndigheder.

Er eleven fritaget fra Digital Post, sendes brevet med fysisk post.

Eleven kan se sit resultat i koreprovebooking.dk under sin sag kort efter prøven.

Du finder information om, hvordan eleven henter Digital Post som app og hvordan eleven giver samtykke til Digital Post på Borger.dk 

Den digitale teoriprøve tager 25 minutter for en B prøve, 15 minutter for en E prøve og 60 minutter for en specialprøve. Det er samme tid som de analoge prøver.

Færdselsstyrelsen har valgt en løsning, der er baseret på en kablet internetforbindelse. Da løsningen er digital, kan der ske strømsvigt, andre nedbrud eller forstyrrelser, som Færdselsstyrelsen ikke kan forudsige eller styre.

Færdselsstyrelsen håndterer den enkelte situation ud fra interne retningslinjer.

Spørgsmålene tager udgangspunkt i hele undervisningsplanen. Spørgsmålene er randomiserede, så hver teoriprøve er unik.

Prøven starter med en guide, der introducerer til systemet og eleven får mulighed for at besvare to øvelsesspørgsmål.

Eleven har mulighed for at få prøven læst højt og gå frem og tilbage mellem spørgsmålene. Eleven kan hele tiden følge med i tiden og hvilket nummer spørgsmål man er i gang med. Desuden kan eleven gemme et spørgsmål og se antallet af besvarede, ubesvarede, gemte spørgsmål i en spørgsmålsoversigt.

Alle billeder i den digitale teoriprøve for kategori A, B, C, C/E, D og D/E er digitaliseret. Billeder til kategorier til storvogn C1, C1/E, D1, D1/E er ved at blive digitaliseret. Færdselsstyrelsen informerer via nyhedsnotifikation, når de er publiceret. Udvalgte billeder er digitaliseret i de øvrige kategorier. Færdselsstyrelsen digitaliserer billeder i systemet Vicom 

 

Når styrelsen konstaterer fejl i et konkret spørgsmål i den digitale teoriprøve, rettes fejlen i spørgsmålet fremadrettet. I forhold til elevens resultat håndterer styrelsen fejlen efter gældende procedurer

Der er flere forskelle. Den digitale teoriprøve foregår online på en prøvelokation, hvor eleven selv kan navigere i prøven. I den analoge prøve bliver prøven læst højt uden mulighed for at gå frem og tilbage mellem spørgsmålene.

Den digitale teoriprøve har fået et kvalitetsløft med mere tidssvarende indhold og billeder. Indholdet er kvalitetssikret fagligt internt og ekstern. I den analoge prøve skal du svare på spørgsmålene med ja/nej svar, mens du i den digitale prøve skal vælge det eller de korrekte svar som multiple choice.

Begge prøver varer 25 minutter for en B prøve, og man må have fem fejl for at bestå i begge prøver.

Bedømmelsesskemaet og undervisningsplanen er ens for digitale og analoge teoriprøver. Tager du den digitale prøve, modtager du bedømmelsesskemaet med Digital Post medmindre, du er fritaget for Digital Post.

Billeder og spørgsmål i den analoge prøve er også blevet kvalitetssikret.

Det faglige grundlag for den digitale teoriprøve og den analoge prøve er den samme undervisningsplan, og eleven skal gennemføre den digitale teoriprøve på samme tid som den analoge prøve.  

Eleven vil opleve en bedre brugerrejse på grund af et kvalitets- og moderniseringsløft, hvor vi har kvalitetssikret både indhold og billeder. Billeder og spørgsmål i den analoge prøve er også blevet kvalitetssikret.

Det afgør kørelæreren sammen med eleven.

Den digitale teoriprøve giver eleven mulighed for at få prøven læst højt og gå frem og tilbage mellem spørgsmålene. Eleven kan hele tiden følge med i tiden og hvilket nummer spørgsmål man er i gang med. Desuden kan eleven gemme et spørgsmål og se antallet af besvarede, ubesvarede, gemte spørgsmål i en spørgsmålsoversigt.

Ønsker man en specialprøve, kræver det en lægeerklæring.

Hvis der sker ændringer i bekendtgørelsen, opdaterer vi den digitale teoriprøve, så spørgsmål og svar lever op til den gældende lovgivning. 

Fakta om digitale teoriprøver

Færdselsstyrelsen afvikler årligt cirka 177.000 teoretiske prøver

I januar 2024 startede Færdselsstyrelsen gradvist op med digitale teoriprøver og ved udgangen af maj 2024 var digitale teoriprøver implementeret 15 steder i landet.

Kørelærerne, elevrepræsentanter har været inviteret til online og fysiske præsentationer af digitale teoriprøver.

Den digitale løsning har været testet af brugergrupper.

Færdselsstyrelsen har hentet erfaringer fra Finland, Sverige og Holland.

Digitalisering af teoriprøven har været et mål for Færdselsstyrelsen siden ressortoverdragelsen af kørekortområdet i 2021

Styrelsen ser på data og erfaringer fra 2024 og træffer beslutninger om yderligere digitalisering på den baggrund.