Om kørelæreruddannelsen

For at blive kørelærer skal du opfylde en række krav og gennemføre en kørelæreruddannelse.

For at blive kørelærer skal du gennemføre en kørelæreruddannelse. Uddannelsen skal følge en fastsat undervisningsplan og du skal have modtaget undervisning af en særlig godkendt kørelærer til den kategori, som du ønsker at blive kørelærer i.

  • indgående viden om undervisningsplanerne for køreuddannelsen med tilhørende lærervejledninger,
  • færdighed i at undervise køreelever inden for rammerne af undervisningsplanerne,
  • viden om færdselslovgivning, køretøjsteknik og køreteknik ud over rammerne i undervisningsplanerne i det omfang, undervisningsmæssige hensyn gør det påkrævet,
  • viden om trafikkultur, færdselspsykologi og -sociologi i det omfang, undervisningsmæssige hensyn gør det påkrævet, og
  • viden om administrative bestemmelser for køreuddannelsen samt arbejdsmiljø, virksomhedsøkonomi og -drift i det omfang, driften af en køreskole gør det påkrævet.

Du kan få undervisning hos private kørelærerskoler. Undervisningen har en varighed af ca. otte måneder. Du betaler selv for undervisningen.

Uddannelse som kørelærer under ansættelse i forsvaret/ det statslige redningsberedskab

Hvis du tager din uddannelse som kørelærer som del af din ansættelse i forsvaret eller det statslige redningsberedskab, så ligestilles din prøve med en kørelærerprøve, der er taget hos en særligt godkendt kørelærer.

Kørelærerprøve og tilmelding

Uddannelsen afsluttes med kørelærerprøven, der består af en skriftlig forprøve og en afsluttende og praktiskprøve. Prøven afholdes 2 gange om året af Færdselsstyrelsen.

Vælg den prøve, du gerne vil vide mere om her og se, hvordan du tilmelder dig:

 

Forprøve til kørelæreruddannelsen Afsluttende prøve til kørelæreruddannelsen

 

Gebyrer for kørelærerprøver

Gebyrer for kørelærerprøverPris (2024)
Afholdelse af kørelærerprøve i kategori B440 kr.
Afholdelse af kørelærerprøver i kategori A og CDE420 kr.
Afholdelse af kørelærerprøve til almindelig bil samtidig med prøve til motorcykel460 kr.

Eksamensbevis og fornyelse af kørekort

Du får tilsendt et eksamensbevis af Færdselsstyrelsen, som også giver Borgerservice besked om, at du kan få fornyet dit kørekort med påtegnelsen om kørelærergodkendelse. Du finder blanketten til fornyelse af kørekort nederst på siden, husk at medbringe dit eksamensbevis.

 

Formelle krav

For at uddanne dig til kørelærer skal du opfylde følgende krav:

  • Du skal være fyldt 24 år for at kunne uddanne dig til kørelærer.
  • Du skal have erhvervet førerret, og du må ikke i de seneste to år have været frakendt førerretten eller fået denne administrativt inddraget.
  • Hvis du er dømt for et strafbart forhold, der kan begrunde nærliggende fare for misbrug af stillingen som kørelærer, kan du ikke få en kørelærergodkendelse.
  • For at blive kørelærer, skal du opfylde bestemmelserne i færdselslovens § 66, stk. 1, om alder, førerret, uddannelse, prøve samt om straf.

 

Kørelærerkategorier

Du kan blive kørelærer til følgende kategorier:

  • kategori A (stor motorcykel)
  • kategori B (almindelig bil)
  • kategori C, D og E (lastbil, bus og stort påhængskøretøj).

Du skal først godkendes som kørelærer til kategori B, før du kan udvide din kørelærergodkendelse til kategori A og/eller til kategori C, D og E.

Kørelærerkategori B giver dig ret til at virke som kørelærer til almindelig bil samt traktor.

Kørelærerkategori A giver dig ret til at virke som kørelærer til stor knallert, lille motorcykel, mellemstor motorcykel, stor motorcykel og motorcykel med sidevogn.

Kørelærerkategori C, D og E giver dig ret at virke som kørelærer til lille og stor lastbil, lille og stor bus, stort påhængskøretøj samt traktor.

Hvornår kan jeg starte på en kørelærerskole?

Ansøgere, der ønsker at påbegynde kørelæreruddannelsen på en kørelærerskole, skal forinden opfylde følgende krav:

  1. Erhvervet førerret til kategori A (stor motorcykel), B (almindelig bil), C (stor lastbil) og C/E (stor lastbil med stort påhængskøretøj). Hvis ansøgeren ønsker at aflægge kørelærerprøve til kategori C, D og E, skal ansøgeren have erhvervet førerret til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D.
  2. Gennemført et pædagogisk undervisningsforløb, som er særligt målrettet undervisning af voksne. Undervisningsforløbet skal have en varighed af mindst 120 undervisningstimer eller et omfang svarende til 10 ECTS-point. Undervisningsforløbet skal være gennemført ved en uddannelsesinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet med et relevant fagligt miljø. Det vil typisk være professionshøjskolerne, der udbyder uddannelse indenfor det pædagogiske område. Undervisningsforløbet kan også gennemføres ved et uddannelsessted, som ikke er under Uddannelses- og Forskningsministeriet, men som har et samarbejde med en uddannelsesinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet med relevant fagligt miljø.

 

Tjek, om dit kursusbevis kan bruges til kørelæreruddannelsen

Har du gennemført et pædagogisk undervisningsforløb før juli 2023, skal du være særlig opmærksom på, om forløbet lever op til nuværende krav, og kan bruges til kørelæreruddannelsen i dag. 

Dit forløb skal være gennemført på en af to måde:

  • på en uddannelsesinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet med et relevant fagligt miljø.
  • på et uddannelsessted, som har et samarbejde med en uddannelsesinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet med et relevant fagligt miljø.

Har du spørgsmål, kan du kontakte os på:
info@fstyr.dk

Kan jeg få merit for mine uddannelsesmæssige forudsætninger?

Hvis en ansøger ikke opfylder betingelserne om et pædagogisk undervisningsforløb, jf. ovenfor under pkt. 2), men i stedet har tilsvarende uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med det godkendte pædagogiske undervisningsforløb, kan man ansøge Færdselsstyrelsen om godkendelse heraf. Færdselsstyrelsen vil til brug for afgørelsen anmode ansøgeren om at indsende dokumentation for ansøgerens faglige kvalifikationer.

Det pædagogiske undervisningsforløb kan f.eks. være en almen voksenpædagogisk grunduddannelse. Dette undervisningsforløb har blandt andet følgende læringsmål:

  • planlægge deltagerorienterede undervisningsforløb,
  • beskrive formål og læringsmål samt udvælge relevante indholdspunkter,
  • målrette budskab til forskellige målgrupper,
  • variere undervisning med brug af forskellige metoder, principper og forståelsesværktøjer,
  • forstå hvilke faktorer der fremmer og hæmmer læring,
  • tage hensyn til deltageres forskellige måder at lære på,
  • skabe befordrende læringsmiljøer,
  • håndtere modstand og barrierer i undervisningsrummet,
  • skabe værdige relationer og kommunikere i øjenhøjde, kommunikation,
  • give og modtage konstruktiv anerkendende feedback og reflektere over egen rolle, ressourcer og udviklingsområder.

En ansøger, der ønsker merit for en tidligere gennemført uddannelse, skal derfor kunne dokumentere, at ovenfor nævnte læringsmål er opnået.

Ved tilmelding til kørelærerprøven, vil det blandt andet blive kontrolleret, at du opfylder kravet til erhvervelsen af førerret til kategori A, B, C og C/E, herunder erhvervsmæssig personbefordring til kategori D, hvis du vil være storvognskørelærer. Det vil også blive kontrolleret, at du har gennemført et pædagogisk undervisningsforløb ved en uddannelsesinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet med relevant fagligt miljø, eller ved et uddannelsessted, der har et samarbejde med en sådan uddannelsesinstitution.

 

Tilmeldinger

Erklæringer

Lovgivning om kørelæreruddannelsen

Retningslinjer for kørerlæreruddannelsen